Eksistensberettigelse – som virksomhed og menneske

CSR (Corporate Social Responsibility) handler ikke om, at give penge til velgørenhed, eller bare om at bede medarbejderne om ikke at udskrive e-mails af hensyn til miljøet.

CSR handler om et positivt syn på samfundet, samtidig med at virksomheden tjener penge og vækster.
CSR handler om virksomhedens sociale ansvar (Corporate Social Responsibility) og virksomhedens bæredygtige ansvar (Corporate Sustainability and Responsibility).
Virksomhederne skal handle globalt og samfundsmæssig ansvarlig ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima.

Holistisk menneskesyn

Virksomhederne opererer i dag i en verden, som er tynget af miljømæssige og sociale forandringer. Vi står med en voldsom befolkningsvækst, som giver et stigende krav til begrænsede ressourcer.
Uforudsigelige ekstreme vejrforandringer påvirker forsyningerne af vigtige råvarer. At have en bæredygtig tilgang i virksomheden betyder, at vi kan skabe arbejdspladser i Danmark, at vi kan hjælpe andre virksomheder med at vækste og vi kan styrke den danske økonomi.
Det er vigtigt, at virksomheder ikke kun tænker på det kortsigtede finansielle afkast, men derimod også indtænker de langsigtede bæredygtige forretningsmuligheder; at der oprettes tiltag der giver miljømæssige og samfundsmæssige forbedringer i forhold til nuværende.

Socialt ansvar

Fremtiden tilhører den socialt ansvarlige virksomhed.
Virksomheder, der ser stort på etikken, vil få svært ved at tiltrække samarbejdspartnere, kunder og medarbejdere.
Allerede i dag spiller virksomhedernes etiske profil en stor rolle for den enkelte medarbejders engagement og loyalitet.
Så en bæredygtig forretning er CSR og etisk forretningsførelse. En bæredygtig forretning er baseret på strategier der sørger for, at virksomheden opererer på en ansvarlig måde, der gavner deres medarbejdere, samfund og miljø.
At handle etisk og socialt ansvarligt tvinger virksomhederne til at tænke nyt, finde nye løsninger og gå nye veje.
CSR kan også betragtes som et innovativt værktøj, der forandrer den måde vi driver forretning på.

Tre bundlinjer

Virksomheder skal tjene penge, også om 20 og 30 år. Redskabet er en bundlinje der medregner miljø og socialt ansvarlighed; den tredobbelte bundlinje.
Den tredobbelte bundlinje er ikke kun noget for de store virksomheder, det er ligeså vigtigt for små og mellemstore virksomheder at vise vilje og handling i CSR og bæredygtig forretning, for at sikre sig kontrakter, ordrer og vækst.
Virksomhederne skal bidrage til den økonomiske udvikling og samtidig forbedre livskvaliteten for medarbejderne og deres familier samt det lokale samfund og samfundet som helhed.
Den tredobbelte bundlinje indeholder økonomisk indtjening, miljømæssig bæredygtighed og socialt retfærdighed. Det handler ikke længere om, kun at være omkostningseffektiv.
Virksomheder skal nu se på innovationer og minimeret forbrug af knappe ressourcer, medarbejdernes trivsel og de sociale rettigheder.

Mere end blot mode

Hvis du kun har set CSR som et opreklameret modefænomen, så er det på tide at du sadler om og kigger dybere ned i din forretningsplan for at revidere dine værdier og strategier.
CSR er kommet for at blive og det er den eneste rigtige vej at gå, for at nå og efterfølgende at opretholde et bæredygtigt samfund med et højt socialt engagement.
Med et holistisk menneskesyn går vi mod nye tider. Nye tendenser og en hel ny verden, hvor vi alle tænker på ‘det hele menneske’ og opfylder alle de menneskelige krav, psykiske som fysiske, som må være i overensstemmelse med menneskerettigheder og vores eksistensberettigelse.


1. december 2017 | Tanja Hende, Makom | for: Makom - Marketing & Kommunikation ApS

FÅ VORES NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev hvor du får nyheder, updates, svar på spørgsmål omkring digitale medier og meget andet

Makom - Marketing og Kommunikation
Makom - Marketing og Kommunikation

Københavnsvej 72 - 74, 4600 Køge
+45 20 88 85 60
th@makom.dk

Lad os hjælpe med din online tilstedeværelse

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder