Når netværk forbinder virksomheder

Det hele startede på uddannelsespladsen. I dette tilfælde på KEA (Københavns Erhvervsakademi), nærmere betegnet på Automationsteknolog uddannelsen. Studerende Automationsteknolog Jesper ansøgte om en praktikplads hos virksomheden Aquarden Technologies i Skævinge. Aquarden Technologies er en stor international spiller på et marked, som ikke er helt så almindelig endnu. Aquarden Technologies leverer nemlig effektive, sikre, robuste og omkostnings effektive løsninger til rensning af problematisk spildevand og overholder naturligvis alle miljøbestemmelser. Steen Nielsen, som er Process Udvikler hos Aquarden Technologies, har dialogen med KEA og stifter i den forbindelse også bekendtskab med Thorslev Automation, da ejer og Automationsteknolog, Casper Thorslev fra Thorslev Automation, underviser på skolen.

Jesper tager tilbage på skolebænken

Efter endt praktikperiode hos Aquarden Technologies tager Jesper tilbage på skolebænken og færdiggør uddannelsen. Han bliver efterfølgende ansat hos Thorslev Automation i Havdrup, en specialist-virksomhed i automatiske anlæg. Efter kort tid henvender Steen Nielsen fra Aquarden Technologies sig til Jesper, for at høre om muligheden for et samarbejde mellem Thorslev Automation og Aquarden Technologies: “Vi har været utrolig glade for Jesper som praktikant og Jesper har også lært vores virksomhed rigtig godt at kende under praktikperioden,” fortæller Steen Nielsen. “Vi valgte derfor at gå med ham og eftersom han var ansat hos Thorslev Automation, som vi ligeledes kender fra uddannelsesstedet, blev valget meget nemt.”

Thorslevs Automation fik en god dialog med virksomheden. Og har efterfølgende udført flere projekter for Aquarden Technologies. “Med Thorslev Automation har vi fået en samarbejdspartner. Som kender vores firma og de kontinuerlige ændringer, der hele tiden opstår i forbindelse med nye anlæg. Thorslev Automation går ikke kun op i funktionaliteten. Men også i designet, som er meget vigtigt for os,” lyder det fra den adm. direktør hos Aquarden Technologies, Zhuoyan Cai.

Thorslev Automation Fortsat samarbejde

Thorslevs Automation har et fortsat samarbejde med virksomheden Aquarden Technologies. Med Jesper som frontmand. “Vi leverer PLC, SCADA og styretavler, som slutteligt får anlægget til at køre som det skal,” fortæller han.


12. marts 2019 | Tanja Hende, Makom | for: Thorslev Automation ApS

FÅ VORES NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev hvor du får nyheder, updates, svar på spørgsmål omkring digitale medier og meget andet

Makom - Marketing og Kommunikation
Makom - Marketing og Kommunikation

Københavnsvej 72 - 74, 4600 Køge
+45 20 88 85 60
th@makom.dk

Lad os hjælpe med din online tilstedeværelse

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder