Vi udvikler os hele tiden i en bæredygtig retning

Dansk Mobil Beton A/S står ikke stille, når det kommer til udvikling og bæredygtighed.
Virksomheden har indgået et samarbejde med Borup Ressourcecenter, genbrug og affaldshåndtering. Det ligger 50 meter fra virksomhedens vaskeplads.
Borup Ressourcecenter ApS er nu modtager af Dansk Mobil Beton’s betonaffald fra afvaskning af virksomhedens mobile betonblandere.
Affaldet genbruges til fremstilling af knust beton hos Dansk Mobil Beton i forhold til deres produktionsform af ‘Grøn Beton’. Her er tilslaget 100% genbrugsmaterialer. Derudover anvendes betonaffaldet ligeledes til vejfyld og andre formål.
For Dansk Mobil Beton A/S er det vigtigt at opretholde den grønne profil. Virksomheden ligger ikke på den lade side, hvad angår udvikling i en bæredygtig retning.
“Det er vigtigt for os, at markedet får øjnene op for at vi tænker bæredygtighed og grøn omstilling ind i vores produktionsformer og forretningsgange.” fortæller direktør for Dansk Mobil Beton A/S, Steen Madsen.

Vi har et ansvar med CO2 udledning


“Vi har et ansvar i forhold til CO2-udledningen og dermed den globale effekt dette har. Derfor har vi i vores daglige arbejde fokus på at producere og agere bæredygtigt.”
Ikke alene har deres betonprodukt ‘Grøn Beton’ en afgørende rolle, for virksomheden vil meget mere end det.
“Vi har samarbejde med en virksomhed, som er ekspert indenfor innovations-projekter. Dette samarbejde er med til, at vi i fremtiden, kan få opfyldt nogle af vores ønsker om etablering og produktion af større bæredygtighed,” fortæller Steen Madsen.
“Projektet er endnu ikke helt på plads, men vi er ikke i tvivl om, at det kommer. Vi ønsker på alle måder at gøre en markant forskel på byggeindustrien, ved at være frontløber på den måde vores virksomhed bygger produktionen på.”

Dansk Mobil Beton A/S har allerede gjort deres fortjeneste i en mere agil og bæredygtig retning. I og med at virksomheden er den eneste mobil beton leverandør på dansk jord.

Mobil betonleverance


“Med vores mobile betonleverance er vi allerede differentieret fra resten af betonleverandørerne på markedet. De producerer beton på en fabrik, fylder betonbilerne, der så med en totalvægt af produceret beton kører frem og tilbage til byggepladsen. Med en fyldt bil, der alligevel kører med ‘lille last’ for at minimere spild. Det giver ikke kun en ekstra regning til kunden, det slider ligeledes på vejnettet. Vores biler kører tomme og vi producerer betonen på stedet. Vi kan derved tilpasse os kundernes behov. Allerede her reducerer vi CO2-udledningen markant, ved ikke at slide unødvendigt på det offentlige vejnet. Vi har ikke behov for at køre frem og tilbage i pendulfart med produceret beton til byggepladsen. Vi producerer betonen på stedet og kan levere dét, kunden har brug for,” udtaler Steen Madsen, Dansk Mobil Beton A/S.

Ydermere er der i disse tider fokus på bæredygtig byggeri og det er en gåde for Dansk Mobil Beton A/S at, for eksempel kommuner, til stadighed vælger at få leveret kantstensbeton som ikke er en del af en bæredygtig proces.
“Der er i alle kommuner ønsket om at være en ‘grøn kommune’ – og vi kan levere den ‘grønne beton’, som er lige så grå som almindelig traditionel beton. Tilslaget er 100 procent genbrugsmaterialer og derfor kan vi med god samvittighed gå hen og sige at vi i den grad er med til at skabe fokus på de 17 verdensmål, under verdensmål 11, at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund,” fortæller Steen Madsen.

Grøn beton

Grøn Beton – produceret og leveret af Dansk Mobil Beton A/S er baseret på nedknust genbrugsbeton. 100 procent af tilslaget, det vil sige sten og grus, er erstattet med nedknust genbrugsbeton og dermed spares der på udvinding af jordens råstoffer og ressourcer, samtidig med at der genbruges dele af de enorme mængder betonaffald, der hvert år skabes i Danmark.
Betonen kan ligeledes, som traditionel beton, leveres fra dag til dag og leveres ligesom traditionel beton i alle sætmål, det vil sige, vibreringsfri beton, jordfugtig beton og kantstensbeton. Alle i passiv miljøklasse.

“Vores agenda er at være en frontløber på miljøet, som samfundet efterspørger. Det er en lang proces og det kræver omstilling og innovation,” slutter Steen Madsen, fra Dansk Mobil Beton A/S i Borup.


06. november 2019 | Tanja Hende, Makom | for: Dansk Mobil Beton A/S  

FÅ VORES NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev hvor du får nyheder, updates, svar på spørgsmål omkring digitale medier og meget andet

Makom - Marketing og Kommunikation
Makom - Marketing og Kommunikation

Københavnsvej 72 - 74, 4600 Køge
+45 20 88 85 60
th@makom.dk

Lad os hjælpe med din online tilstedeværelse

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder