Avanceret teknologi fremmer den grønne omstilling

Lundberg Tech A/S indgår længerevarende samarbejde med Thorslev Automation ApS

Efterspørgslen på markedet i forbindelse med digitaliseringen og nye teknologier er med til at løfte produktiviteten i flere virksomheder. Øget fokus på avanceret teknologi rykker for alvor ved virksomhedernes konkurrenceevne.
Konkurrenceevnen er vigtig for den danske økonomi, da den naturligt genererer flere arbejdspladser og en naturlig økonomisk vækst.

Når vi taler omstillingsparathed, digitalisering, automatisering og bæredygtighed, taler vi overordnet om Industri 4.0, som skaber et helt nyt afsæt, hvor maskiner kommunikerer med hinanden på et langt højere plan, udveksler data mellem og til hinanden og ud til os og dermed muliggør en hidtil uset grad af intelligens og automatisering; Dét er fremtiden!

Og netop fremtiden ville virksomheden Lundberg Tech gå i møde. En øget efterspørgsel af kunderne gjorde at Lundberg Tech ikke længere kunne ‘nøjes’ med en almindelig tavlebygger til deres maskiner, men havde brug for et samarbejde med en virksomhed, der udover at kunne bygge styretavler, også havde en skalering, der kunne tilføre serviceniveau, signaldata, komplekse og differentierede opgavestillinger, der nu var sat øverst på markedets og dermed kundernes ønskeliste.

Lundberg Tech arbejder med kundespecifikke udviklings- og fremstillingsløsninger til print, emballage og fødevareindustrien. Lundberg Tech fremstiller granulatorer og cutter og beskæftiger sig med automatisering af affaldshåndteringen, og har i den forbindelse udviklet deres eget vakuum-baserede affaldshåndteringssystem. Det erstatter den manuelle håndtering med en automatisk proces for at fange, transportere, neddele, opsamle og komprimere spildet. Det sker ved at spildet bliver suget op i en granulator, der mellem en roterende kniv neddeler materialet efter sakseprincippet, så det fylder mindre og er nemmere at håndtere samt bliver lettere at genanvende.

I dag leverer Lundberg Tech affaldsløsninger globalt.

“Vi undersøgte markedet for forskellige leverandører indenfor avanceret og kompleks PLC programmering, derudover var det et krav at virksomheden også kunne levere styretavler,” fortæller Karsten Klein, Chief Operation Officer hos Lundberg Tech.
“Vi har fokus på det fremtidige marked, Industri 4.0, konkurrencekraften og kvalitet. Så det var vigtigt for os at indlede et samarbejde med en virksomhed, som kunne opfylde alle vores behov, så vi ikke skulle ud i flere leverandører, men kunne holde det til én.”

Lundberg Tech’s kunder ønskede komplekse styresystemer, hvor maskinerne kunne tale sammen og samtidig fodre dem med data, der var vigtige for netop deres produktion og foretagende:
“Det drejer sig om intelligens mellem maskinerne, signalniveau, fejl- og operationsmeddelelser og i det hele taget et langt højere serviceniveau,” fortæller Karsten Klein.

Thorslev Automation, en lokal aktør i automatiseringsbranchen, blev ringet op af Lundberg Tech tilbage i foråret 2019, og samarbejdet fik hurtigt den positive effekt, som Lundberg Tech havde håbet på.
“Med Thorslev som leverandør af vores styretavler og deres kompetencer indenfor kompleks PLC programmering, deres serviceniveau, tilstedeværelse og engagement i opgaverne, har vi fået opfyldt vores ønske om en seriøs leverandør og samarbejdspartner. En ekstra fordel er ligeså, at Thorslev er en lokal leverandør til os, som muliggør oftere møder, gennemgang og et tættere samarbejde,” fortæller Karsten Klein.

Thorslev Automation, beliggende i Havdrup, har stor erfaring med automatiske anlæg og udvikler, opbygger og vedligeholder alle former for anlæg. Thorslev Automation ApS er specialist i PLC programmering, der slutteligt styrer det automatiske anlæg. Derudover rådgiver og vejleder Thorslev Automation i forhold til det eksisterende og fremtidige behov og sikrer kvalitet.
“Opkaldet og efterfølgende samarbejde med Lundberg Tech er spændende og oplevelsesrig. Vi føler, at vi qua dette samarbejde får brugt vores kompetencer fuldt ud, for ikke to opgaver er ens. Vi er udviklere og programmører, der hele tiden finder de bedste og mest lønsomme løsninger, så at vores kundes kunde får det produkt de er blevet lovet,” fortæller Casper Thorslev, Direktør og Indehaver af Thorslev Automation ApS.
“Jeg kan kun tilslutte mig glæden over samarbejdet,” lyder det fra Karsten Klein fra Lundberg Tech.
“Vi føler at vi med dette samarbejde giver vores kunder en ekstra konkurrencefordel, vi tager vores ansvar i forhold til bæredygtighed, da vores kunders maskiner nu kan affaldssortere på langt større niveau og dermed skabe en del genbrug ud fra det, der førhen blot var affald og så er tilbagebetalingstiden væsentligt forkortet, ud fra den økonomiske besparelse vores kunder får ved genanvendelse af affaldet.”

Her kan vi således tale om et samarbejde, der tager højde for den 3-dobbelte bundlinje.
Der er miljømæssige fordele, der er økonomiske fordele i hele kæden, og samtidig er der ligeledes fokus på det sociale engagement:
“Det er da klart at vores kunder får en hel anden arbejdsgang, når intelligente maskiner tager over. Medarbejderen bliver ‘skånet’ for hårdt og slidsomt arbejde og kan dermed koncentrere sig om opgaver, der er langt mere skånsomt og værdifuldt for dem,” fortæller Karsten Klein.

“Når samarbejdet og tilfredsheden er i top, og vi tilmed får en øget kundetilfredshed, så er der jo skabt et godt grundlag til et længerevarende samarbejde. Vi sætter pris på Thorslev Automations tilgang til opgaverne, deres serviceniveau samt kvalitet og kompetencer,” slutter Karsten Klein fra Lundberg Tech.


18. februar 2021 | Tanja Hende, Makom | for: Thorslev Automation ApS

FÅ VORES NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev hvor du får nyheder, updates, svar på spørgsmål omkring digitale medier og meget andet

Makom - Marketing og Kommunikation
Makom - Marketing og Kommunikation

Københavnsvej 72 - 74, 4600 Køge
+45 20 88 85 60
th@makom.dk

Lad os hjælpe med din online tilstedeværelse

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder