Betonværket på hjul accelererer

Dansk Mobil Beton i Borup har det seneste år oplevet en god vækst i efterspørgslen på deres måde at producere og levere betonen på.

Der har i 2020 været en generel høj aktivitet i byggeriet og der er forventninger om en endnu højere aktivitet i 2021, trods Corona.
Byggebranchen er i fremgang, især er der kommet en øget aktivitet hos de private forbrugere, der er mere bygge- og renoveringslystne end nogensinde før.
Dansk Industri meddeler at især renoveringsmarkedet vil bidrage til økonomisk vækst, som forventes at stige cirka 1.4 procent i 2021 i forhold til 2020.
Dette kan mærkes hos Dansk Mobil Beton i Borup, der har travlt med at levere frisk beton til både private og erhverv – og hos Dansk Mobil Beton er ingen opgave for stor eller for småt.

Når du bestiller beton hos Dansk Mobil Beton, kommer virksomheden ud til støbestedet med en mobilbetonblander, som er integreret bag på en lastbil. Lastbilen medbringer selv alle de nødvendige ingredienser/materialer inklusive vand, der skal bruges til at blande betonen. Betonen bliver produceret på støbestedet og er derfor frisk når den skal bruges.
Er der langt fra opstillingsstedet til brugsstedet eller er der tale om et svært tilgængeligt sted, er det muligt at anvende en betonpumpe i forbindelse med udlægningen.
“En pumpeløsning kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med mange støbeopgaver som for eksempel gulve, dæk, fundamenter eller støbninger med minimale adgangsforhold, stor afstand til støbestedet eller begge dele,” lyder det fra Steen Madsen, Dansk Mobil Beton.

Mange af familiernes normale rejsebudget er blevet omsat til boligforbedring i 2020.
Derudover er der opstået en markant efterspørgsel på hus- og sommerhuskøb det sidste år, som giver en del ekstra renoveringsopgaver på det private boligmarked.
“Vi har oplevet en markant vækst i forbindelse med betonleverancen til private, der ligeledes ønsker at gøre brug af pumpning. Det drejer sig generelt om renoverings- eller anlægsopgaver i hjemmet, som danskerne har fokuseret på det sidste års tid,” lyder det fra Steen Madsen og han forklarer at pumperne hos Dansk Mobil Beton har en rækkevidde på op til 120 meter og at virksomheden kan levere rør og slanger i forskellige diametre, der kan dække det aktuelle behov alt efter hvilken opgave der skal løses.

“Med en kapacitet på 8 til 12 m3 kan vores biler dække de fleste behov. Ved større projekter har vi mulighed for at opsætte siloer med råmaterialer, der reelt betyder, at du har din egen betonfabrik til rådighed på pladsen,” fortæller Steen Madsen.

Men det er ikke udelukkende den øgede efterspørgsel der har sat farten op.
Virksomhedens unikke måde at producere og levere beton på er langt mere bæredygtig end andre former for betonleverancer og det ser danskerne positivt på.

I modsætning til konventionelle betonleverandører, rummer Dansk Mobil Beton en række miljømæssige og økonomiske fordele, i dét den fleksible produktionsmetode sikrer, at lang transporttid eller uforudsete forsinkelser på byggepladsen ikke kommer til at påvirke kvaliteten af det leverede betonprodukt.
Ydermere sætter Dansk Mobil Beton en ære i omstillingsparathed og fleksibilitet uden at det går ud på kvaliteten af betonen.

Dansk Mobil Beton går også efter bæredygtighed – ikke kun i leveranceformen, som deres koncept alene sikrer, men også i produktionen og tilbyder dermed en bæredygtig betonblanding, der tilgodeser klima og miljø i langt højere grad end den traditionelle beton.
‘Grøn Beton’ fås i alle sætmålsvariationer og styrkeklasser som den traditionelle beton og især det private marked har fået øjnene op for at bidrage til en langt mere bæredygtig fremtid.
“Det er hovedsageligt de private der ønsker vores grønne betonprodukt. Erhvervslivet, herunder private virksomheder og offentlige instanser, er bekendt med produktet, men det er ikke slået helt igennem endnu, selvom produktet sælges til nøjagtig samme pris som den konventionelle beton,” slutter Steen Madsen fra Dansk Mobil Beton A/S i Borup.


01. marts 2021 | Tanja Hende, Makom | for: Dansk Mobil Beton A/S

FÅ VORES NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev hvor du får nyheder, updates, svar på spørgsmål omkring digitale medier og meget andet

Makom - Marketing og Kommunikation
Makom - Marketing og Kommunikation

Københavnsvej 72 - 74, 4600 Køge
+45 20 88 85 60
th@makom.dk

Lad os hjælpe med din online tilstedeværelse

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder