Rengøring, vinduespudsning og rydning af sne er nok ikke det, de fleste mennesker jubler begejstret over at skulle ordne. Men ordnes skal det, ellers bliver vi påvirket af det; når der kommer støv i luften, driller næsen. De matte vinduer med et knapt så nydeligt mønster af fugleklatter fremmer ikke ligefrem humøret. De tomme sæbedispensere på arbejdspladsen er ved at være en stor irritation.
Nordisk Polering ApS har med stor stolthed taget sig af opgaver, der nok ofte betragtes som en ‘sur pligt’, igennem de sidste 50 år. Både private hjem, institutioner og arbejdspladser har behov for rene og ordentlige forhold – inde som ude.
Værdi i rene omgivelser
Direktør for Nordisk Polering ApS, Tommy B. Iversen, ser virksomhedens ydelser som et vigtigt arbejde:
“Når der er rent og pænt, forbedres livskvaliteten og arbejdsmiljøet væsentligt. Sundhedsfordelene ved ordnede forhold kan nævnes og at rengøring naturligvis sørger for færre bakterier, vira og bedre indeklima – det kan give genklang på virksomhedernes indtjening i form af langt mindre sygdom hos medarbejderne. Jeg synes også, at det er lige så vigtigt med det mentale overskud til f.eks. arbejdet og familien, der kommer af ordnede forhold, det vil sige rene omgivelser. Det giver meget på den personlige overskudskonto og lige præcis derfor er jeg stolt over alle de ydelser vi dagligt udfører for vores kunder hos Nordisk Polering ApS.”
Det er ikke alene den mentale front, der får overskud ved at få Nordisk Polering ApS til at tage sig af dét de er bedst til, men samtidig holder Tommy B. Iversen på, at rene lokaler og pæne udendørs arealer også spiller en rolle for virksomhedernes signalværdi: “Det kan virke lidt unfair, at en virksomhed har et fantastisk produkt, men kunden, der gæster virksomheden, kun ser de snavsede vinduer, de uvaskede gulve og de beskidte toiletter. Det giver en negativ oplevelse for kunden og er med til at mindske sandsynligheden for et fremtidigt samarbejde.”
Fra vinduespudsning til all-round ifb. med facilityservice
Nordisk Polering ApS startede – for mange år siden – virksomheden med at polere vinduer, så de skinnede og solens stråler kunne give glæde; deraf virksomhedens navn. Over tid, ekspanderede virksomheden og kompetencerne blev udvidet. For Tommy er det vigtigt at kunne tilbyde kunderne en helhedsløsning:
“Rent administrativt er det nemmere for vores kunder kun at have én leverandør af ydelser, der kan servicere ejendommen. Det sparer tid, penge og besvær. Især er dette vigtigt for større virksomheder og butikskæder.”
Nordisk Polering ApS har i årenes løb udvidet kraftigt på de forskellige services. Naturligvis indgår vinduespolering stadig som en vigtig del af forretningen, men den er nu på lige fod med rengøring, ejendomsservice og snerydning. Selvom der ikke har været meget sne at rydde i vinteren 2019/2020, så er det ikke noget der påvirker virksomheden synderligt, dér rummer en så stor palette af serviceydelser.
“Vi leverer den komplette pakke indenfor facility service. Vi leverer ligeså kantinedrift og håndterer specialopgaver og ønsker herom.” udtaler Tommy B. Iversen.
“Vi har endda liftservice, så vi kan klare opgaver i højden. Det er en stor fordel for kunden, når vi bliver tilknyttet en all-round løsning. Vi lærer kundens behov at kende og kan derfor levere ydelser af høj kvalitet som altid er forventningsafstemte og opfylder kvalitetskravene.”
Kvalitet handler om mennesker og trivsel
Nordisk Polering ApS har en klar holdning til kvalitet, både i de resultater, som medarbejderne hos Nordisk Polering leverer, men også hvordan man fremelsker kvalitet i den pågældende virksomhed.
“Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Det er selvsagt, at en medarbejder i trivsel og med gode vilkår, leverer et unikt kvalitetsprodukt. Så vores fokus er på vores egen medarbejdertrivsel, så vores kunder kan have gavn af effekten, dette skaber.”
Nordisk Polering ApS har altid haft holdningen, at mennesker og medarbejdere er nøglen til kvalitet.
Når er arbejdes med Facility Service, er der fokus på bæredygtige løsninger i forhold til maskiner og rengøringsmidler, det vil sige forbrugsprodukter, i henhold til resultatet, men som direktør Tommy B. Iversen pointerer: “Det kan ikke erstatte knofedt og dét at sætte en ære i sit arbejde.”
26. februar 2020 | Cecilie Nielsen, Makom | for: Nordisk Polering ApS