Kvalitets Ejendomsservice til Andels- og Ejerforeninger under Covid-19

Danmarks gader er tomme og mange arbejdspladser ligger øde hen som følge af regeringens tiltag mod Covid-19. Med god grund! Det giver mening at sende medarbejderne hjem, hvor mange mennesker mødes hver dag og smittefaren dermed styrkes, men til trods for de øde kontorer og det øde landskab, er der stadig en del opgaver der kan og bør løses.

“Rengøring af kontorer, større rum, opgange og vedligeholdelse af udendørsarealer, er nu så frit tilgængelige, at det sikrer en yderst høj kvalitetsservice når vi som virksomhed kommer ud med vores facilityservice. Foråret er over os, og der er mange udendørsarealer, der trænger til en kærlig hånd.” fortæller Tommy B. Iversen, Nordisk Polering ApS.
Nordisk Polering leverer dagligt en lang række ydelser, indenfor ejendomsservice, vinduespolering og rengøring.
Han giver os 3 gode grunde til, hvorfor foreningerne ikke skal holde sig tilbage med at få ordnet deres bygninger og arealer i undtagelsesperioden.
“Jeg ved godt at der er stor bekymring omkring smitte, men ligesom VVS’eren, så arbejder vores ansatte alene og har ikke kontakt med andre undervejs i deres opgaver. Vi tager situationen meget alvorligt og tager de strengeste forholdsregler. Mange af vores services sikrer desuden minimering af snavs, virus og bakterier, derfor er jeg også tryg ved, at vi fortsat og sikkert kan servicere dem, der ønsker ejendomsservice i denne tid.”

Renlighed er vigtigere end nogensinde

Især i ejendomskomplekser – især trappeopgange – hvor mange bor i samme bygning, skal der ikke meget til for at smitte naboerne. Hoster man i hænderne og lægger dem efterfølgende på gelænderet, har man allerede bragt de andre beboere i opgangen, i fare. Dette gælder naturligvis særligt for ‘smittebærere’, der ikke selv er klar over, at de smitter og derfor stadig tager ud for at handle eller for at lufte hunden.
“Rene trappeopgange og andre områder kan gøre en stor forskel, for at minimere risikoen for spredning.” lyder det fra Tommy B. Iversen.
“Nordisk Polering bidrager til at mindske risikoen for smittespredning, med det vi nu engang er bedst til. Det er i sådanne situationer at vi især bliver stolte af at kunne levere en service, der kan have så stor effekt og i en tid som denne, bliver ekstra værdifuldt.”

Høj kvalitet i Facilityservice bør ikke undervurderes og har man toiletter eller vaskerum, opgange eller lignende, er det ekstremt vigtigt med øget hygiejne og prioritere en ekstra omgang rengøring.

Et godt tidspunkt at ordne udendørsarealerne

Det er også nu, hvor gader og stræder hviler tomme, at have fokus på de grønne arealer.
“Vi tænker naturligvis meget på vores ansattes sikkerhed.” fortæller Tommy B. Iversen.
“Heldigvis er opgaver som ejendomsservice jo noget der kan klares alene eller som foregår udendørs, hvor smitterisikoen er langt mindre. Det er jo et ret isoleret arbejde at køre rundt på plæneklippere, polere vinduer, rense tagrender – og derfor giver det stadig mening, for især virksomheder, andels- og ejerforeningerne, at få det ordnet her og nu. Selvom man skal holde sig fra større forsamlinger, opfordrer sundhedsstyrelsen stadig at man kommer ud og trækker frisk luft. Især børnefamilier har brug for dette og så er det godt at have ordnet de grønne arealer.”

Vi skal holde dansk erhvervsliv kørende

Det kan ikke undgås, at vi alle bliver berørte, når erhvervslivet – på denne måde – er blevet lukket ned. De mange fyringer de forgangne uger taler deres eget tydelige sprog. Skal der dog holdes gang i hjulene på bedste vis, skal der fortsat investeres i de opgaver, ydelser og services, der ikke kræver menneskelig kontakt i større mængder.
“Nordisk Polering tager fortsat opgaver ind, samtidig sørger vi for at handle forsvarligt og efter regeringernes påbud.” forklarer Tommy B. Iversen.
“Det er naturligvis en balancegang, for vi skal passe på de svageste og samtidig sikre at så mange som overhovedet muligt bevarer deres job og ansættelse. Vi har den mulighed at holde vores hjul kørende, da ejendomsservice er en af de områder, hvor man ikke udsætter sig selv eller andre for risici under Covid-19.” slutter Tommy B. Iversen, Nordisk Polering ApS.


30. marts 2020 | Cecilie Nielsen, Makom | for: Nordisk Polering ApS  

FÅ VORES NYHEDSBREV

Få tilsendt vores nyhedsbrev hvor du får nyheder, updates, svar på spørgsmål omkring digitale medier og meget andet

Picture of Makom - Marketing & Kommunikation
Makom - Marketing & Kommunikation

+45 20 88 85 60
th@makom.dk

Lad os hjælpe med din online tilstedeværelse

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder