Day: September 22, 2021

Artikler

Roskilde går forrest med bæredygtig bydel

Dansk Mobil Beton har i en del år gået forrest i forhold til ‘den grønne omstilling’ og har efterspurgt leverandører på selvsamme. Materialet har ikke haltet og Dansk Mobil Beton har sat alle sejl ind for at fremskaffe løsninger der løftede deres ‘grønne profil’ ved blandt andet at bruge genbrugsbeton i deres betonproduktion. Det vil sige at virksomheden afhenter gammelt betonaffald, knuser det og bruger det som tilslag i den nye betonproduktion. Cementet, som nok er det materiale, som er den største synder af CO2-emissionen, har haltet i årtier; ikke fordi der ikke var innovation på feltet, men fordi der skulle certifikater og tilladelser ind over. Men nu, er Aalborg Portland, hvor cementet i Danmark købes til betonfabrikkerne, for at producere deres beton, kommet. Futurecem er en ny CO2-reduceret cementtype, som er udviklet til en mere bæredygtig fremtid, hvor materialer som flyveaske og slagger fra henholdsvis kulfyrede kraftværker og stålindustrien, der idag benyttes til CO2-reduktion i betonproduktion, ikke længere er til rådighed. Futurecem er en såkaldt kompositcement med en speciel blanding af materialer, der har et mindre CO2-aftryk og som effektivt erstatter en stor andel af de energitunge cementklinker der grundbestanden i cement. Dette hylder Dansk Mobil Beton, der i hele virksomhedens opsætning har skabt en ‘Grøn Beton’ hvor alt er genbrug og CO2-fri. Cementet var den eneste kilde tilbage i produktionen af betonen, hvor ‘Grøn Beton’ ikke kunne gøres fri for den store CO2-udledning. Nu kan Dansk Mobil Beton blande beton i det grønne paradigme – og bidrage i stor del til den grønne omstilling og med mindre CO2-emission i fremtiden. Roskilde Kommune – som ønsker at være fremstrædende i deres grønne profil – har fået øjnene op for den meget grønne måde at bygge på og har derfor – af flere omgange – hyret Dansk Mobil Beton til produktion af deres betonplatforme. Seneste skud på stammen er fundamentet i Musicons grønne beboelsesområde at få støbt et fundament af ren bæredygtighed. Et ‘Ressourceskur’ skulle bygges, og fundamentet skulle være lige så bæredygtig, som resten af agendaen i bydelen. Ressourceskuret er en plads, for beboelsen, hvor affaldshåndteringen sker. Det vil sige at der blev støbt et bæredygtig fundament med ‘Grøn Beton’ hvor Dansk Mobil Beton med stolthed kunne tilføre Futurecem i produktionen. Platformen vil så være den bærende konstruktion til ressourceskuret hvor boligernes affald håndteres fremover. Det er ikke noget nyt at virksomheden Dansk Mobil Beton A/S vil profilere sig på deres grønne agenda. Virksomheden har i en del år taget initiativer og foranstaltninger at være førende leverandør af beton i det grønne regi. Dansk Mobil Betons koncept i det hele taget – det helt fundamentale – starter allerede i bæredygtighed, da virksomhedens koncept tager udgangspunkt i at minimere overproduktion, mindre tomkørsel og slidtage på det danske vejnet. Ydermere gør virksomheden en dyd ud af at genbruge gammelt betonaffald i en re-produktion, så affaldet af betonen reduceres. Hele virksomhedens fundament er derfor allerede sat i den grønne retning, men virksomheden vil mere og udnytter hver en mulighed for at gøre deres grønne produkter grønnere end grøn. Det er en forretningsetik, der kræver ressourcer og enorme bakketoppe at bestige, men med den opsætning gør det klatreturenes besvær værd. Den nyeste cementproduktion fra Aalborg Portland er derfor mere end velkommen hos Dansk Mobil Beton, der kan tilføje endnu et grønt flueben på deres rejse helt ind i det grønne paradigme.Futurecem fra Aalborg Portland anvendes i beton og betonelementer, der certificeres efter betonstandarden DS/EN 206 DK NA:2020. Den nye cementtype gør sig særligt gældende som en afløser for Rapid cement, der med cirka 750.000 tons cement om året er den mest anvendte cementtype i Danmark. Sammenlignet med Rapid cement har Futurecem et 30 procent lavere CO2-aftryk, mens den bibeholder en høj styrke og fremstilles i samme styrkeklasse 52,5 MPa, som er den højeste styrkeklasse.

Artikler

I. Anker Andersen har gravet ‘grønt’ i mange år

Entreprenørvirksomheden I. Anker Andersen blev stiftet tilbage i 1964. Til trods for firmaets efterhånden lange historik, er det vigtigt for virksomheden at udvikle sig i takt med efterspørgsel og ansvarlighed. Det er I. Anker Andersens kernestrategi at fortsætte med at være en solid, lønsom og ansvarlig virksomhed, der anerkendes af både kunder og ansatte. Firmaet har siden 1964 været hovedentreprenør på Sjælland for nedgravning af blandt andet tele- og antennekabler, som sidenhen er blevet erstattet med fiberkabler, der skal forsyne forbrugerne med hurtig adgang til den hastig voksende tidsalder. Og med en verdenspandemi som Covid-19, har vi alle måtte erfare at verden har brug for digitale løsninger for at bibeholde den tilgængelighed til alt det vi har brug for i hverdagen – erhvervsmæssigt og privat. Hele fiberinfrastrukturen er med til at sikre at der implementeres bæredygtige digitale løsninger, der er til gavn lokalt, regionalt og globalt. Med fibernet fremtidssikrer man at kommende digitale løsninger får adgang til et hurtigt voksende behov for hurtigere internet, for at løse flere og langt mere komplekse opgaver og projekter. Fremtidens smarte bygningsstrukturer kommer ligeledes til at kræve langt mere omfattende kommunikationsmuligheder, hvor hele undervisningen er og bliver digitaliseret. For at sikre sig adgang til fibernet er det nødvendigt med nedgravning af kabler og med det stigende iværksætteri af de største udbydere af fiberinfrastruktur, vil det om ganske få år være svært at finde et sted i Danmark, hvor der ikke er adgang til fiber. I. Anker Andersen har de sidste årtier specialiseret sig i nedgravning af trækrør og kommunikationsledninger for tele- og elselskaberne og har især i de senere år været med i opsvinget af den hurtig voksende bredbåndsteknologi. Energi- og teleselskaberne har sat turbo på nedgravningen, især efter Coronapandemien har behovet lagt et markant pres på forbedringer på det digitale område. I. Anker Andersens medarbejdere er specialister i nedgravning af de plastikrør, hvorigennem de optiske fiberkabler løber. Når der graves, sker det for at opbygge et net af ‘store veje’ ud til en kortere afstand til nærmeste beboelse/virksomhed.Nogle af de kabelrør virksomheden nedgraver forbliver tomme, men er klar til at blive forsynet med fibernet ved bestilling, ved at skyde kablerne igennem røret med lufttryk.Så selvom I. Anker Andersens opgave ikke umiddelbart kan forbindes med ‘den grønne omstilling’ eller bæredygtighed, så er virksomheden alligevel med til at skabe et afsæt til en grønnere og mere ansvarlig verden, hvor blandt andet Verdensmål nr. 9 kan fremhæves: ‘Industri, innovation og infrastruktur’.

Kontakt os via kontaktformularen eller benyt et af nedenstående link, så svarer vi hurtigst muligt.

Send os en besked i kontaktformularen herunder