I Greve, da skolerne havde klimahandledag, allierede Greve Kommune sig med virksomheden RentaCow, der udsætter kvæg til naturpleje for at fremme biodiversiteten.
Skoleklasserne i 5. årgang fra Karlslunde Skole og Strandskolen i Karlslunde fik sig én på ‘opleveren’, da kvæget – efter en lang vinter – blev sat på græs i Greve.
Glade, hoppende, dansende og løbende viste kvæget at naturen er et fantastisk sted at være.
De to 5’e klasser kunne på dagen opleve værdien af naturpleje med kvæg, og derudover var der planlagt at lave en bioblitz, hvor eleverne kortlagde biodiversiteten på området.
Det har været en spændende dag for eleverne og ikke mindst kvæget, der – uden tvivl – havde stor glæde af at komme på arealet i Greve.
Naturlig afgræsning med kvæg øger biodiversiteten og skaber variation og levesteder for mange arter.
Kvæget vil være ude fra tidligt forår til sent efterår og kan besøges af offentligheden.
Kvæg er sociale og nysgerrige. De må gerne fodres med f.eks. æbler eller gulerødder.